torsdag den 6. september 2012

Afrika's fremskridt?

Så er jeg tilbage på bloggen med nye oplevelser, holdninger og en masse følelser, til hvem end der falder over min blog og får lyst til at læse den.

Den seneste uge har ikke været den bedste og idag var ingen undtalelse, så jeg valgte at sætte mig til at læse nogen blade, eller måske en lille bog, for ligesom at for mine tanker og følelser over på noget helt andet.

Jeg læste blandt andet i bladet AFFAIR om hvordan det går nede i afrika, og der fik jeg mig en dejlig overraskelse, så her for i lige et lille indblik i hvad der er sket

1. Andelen af ekstremt fattige er halveret siden 1990 - andelen af de mennesker der forsøger at overleve for mindre end 1,25 dollars om dagen er faldet fra 47% til 24%. Som betyder at der er over 600 millioner færre fattig. Det betyder også at hver 3. afrikaner nu er middelklasse i den forstand, at de har op til 20 dollars om dagen. Det betyder at de fleste begynder at bruge penge på at deres familie (bl.a kvinderne) kan komme i skole og blive uddannet og leve sundt, i stedet for at "overleve" det vil sige at flere kommer i skole, for en uddannelse og så kan komme ud og tjene penge.

2. 90% af alle børn i ulandene kommer nu i skole (lige så mange piger som drenge)
Syd fra Sahara er skoleindskrivningen steget fra 58% til 76% mellem 1999 og 2010

3. Der dør 13.000 færre børn om dagen

4. Dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er reduceret til det halve

5. 50% færre bliver smittet med malaria, og 25% færre dør

6. To milliarder mennesker har fået adgang til rent vand.

7. Flere markeder er blevet åbnet for fattige lande

Jeg bliver utrolig glad for at hører at, når vi betaler penge for at støtte dem, at der rent faktisk også er sket en så stor forskel. Der er selvfølgelig langt igen, det er jeg godt klar over - men der er sket en stor ændring, og det er helt igennem fantastisk at se at det går fremad.
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg synes jeg det er vigtigt at man klapper sig selv på skulderen selv når de fremskridt der er sket, ikke er så store som man ønskede. Fremskridt er fremskridt.

Jeg håber at jeg kunne glæde andre med denne lille information og at der selvfølgelig sker mere fremskridt fremover.

torsdag den 7. juni 2012

I miss you.

It makes me sick to know, that no matter how big an asshole you are
I will love you just as much as I always did. And sometimes I wonder if it ever stops.
And if I doesn’t will I ever learn to keep it as a secret? Or would it always be writing in my eyes.

tirsdag den 3. januar 2012

Nytår & Nytårs forsætter 2012

Har siddet længe og undret mig over hvad jeg kunne bringe op i min blog, og faldt over en status på facebook - hvor personen skriver at de synes det er latterligt at folk laver nytårs forsættelser, fordi de jo aldrig udfører dem.

Men mange har noget de går og ønsker de kunne gøre bedre, eller mere. Som at leve sundt, eller hjælpe flere, gøre en god gerning. Og et nyt år er et godt sted at starte at leve "nyt" - at lave om på noget.

Og ja, der er mange der bakker ud, og jeg tror det har meget at gøre med at de tror at nytårs forsættelsen SKAL starte den 1 januar - men det behøver den jo ikke. Hvis vi nu tager nogen af de mest brugte "at leve sundt" eller "at dyrke mere motion" - du kan sagtens tage en løbetur en måned efter det nye år er startet, eller begynde at spise sundt - det vel lidt ligesom en rygere, ikke alle kan tag en "kold tyrker" nogen skal tag små skridt af gangen, men det betyder ikke at det ikke er ligeså flot - for selvom du måske skærer lidt ned på hvor meget junkfood du spiser om måneden, så lever du jo stadig sundere end du gjorde året før.
Folk glemmer meget at klappe sig selv på skulderen.

Synes at hvis der er en eks rygere derude der har røget en smøg mindre idag, eller der har været ud og løbe bare 5 min idag, eller en der har spist mere salat - forhelved klap jer selv på skulderen!
I er jo forhelved ét skridt tættere på hvad fuck i ønsker jer!

Love Bella

søndag den 30. oktober 2011

Jeg hader dig?

En del er begyndt at snakke om hvor ofte unge bruger orderende "Jeg elsker dig" og hvor store de ord endtlig er. Men "Jeg hader dig" er da ligeså betydningfulde og stærke ord, og er endda mere brugt.
Jeg har selv brugt "jeg hader dig" til stortset alle jeg har været sure på. Men først for et år siden lærte jeg hvor stærke de ord virkelig er.

Forstil jer en person som har betødet næsten alt for jer. En person som i forstillede jer i aldrig kunne miste. En som har lært dig at kende 110% på bare et halvt år. Som pludselig vender 180 grader.
Bruger alt hvad han ved om dig. imod dig. Sådan en person er de værste af alle.

Det netop en af de falske personer som viser dig hvad had virkelig er.
Den specielle person kan få dit humør til at dale bare ved at blive nævnt. Hans stemme vender din mave rundt, og det føles bogstavligtalt som om du skal brække dig. Du bliver i dårligt humør mindst en uge.
Tanken om at se alt liv i hans øjne langsomt forsvinder, giver en følelse som når man er forelsket.
At få glædestårer i øjnene hvergang der sker noget dårligt for ham. Følelsen af du ikke kan styre din vrede.
Det er had og det skræmmende.


Bella

lørdag den 1. oktober 2011

♥♥

Et venskab vil altid støde på nogen udfodringer - men et ægtevenskab vil kunne holde til alt.

Jeg har tre bedste veninder som betyder uendelig meget for mig & som jeg håber og tror vil stå ved min side for altid.
Jeg høre mange "ældre" sige " de tætteste venner man havde som børn, mister man altid med årene" - Men sandheden er at de nok ikke har været så ægte som de troede.
"Hvis du elsker en højt, så lad dem gå" - ja - men hvis de elsker dig ligeså højt, er der ingen grund for nogen af jer at tage afsted.

Hvis en af mine 3 bedste veninder droppede mig for sin kæreste ville jeg blive skuffet. Men jeg ville stadig stå ved hendes side i sidste ende. Måske lyder det naivt - men måske skulle hun have noget tid til at udforske sine grænser, & vokse lidt på egen hånd - blive sin egen. For når man vokser op sammen kan man nemt blive ret ens i det. Og hvem ved, at have en lille pause kunne jo også styrke venskabet.

Jeg kan ikke forudse hvad der skal ske mellem os - men jeg håber - from the bottom of my heart - at vi altid vil stå sammen.
Hugs and kisses Bella

mandag den 29. august 2011

fedt, fedt, fedt :-))

Så er man tilbage igen, efter en laaang pause :).
Efter en lang og dejlig sommer ferie, som er blevet tilbragt på Wetsern camp, langelandsfestival, og hos de skønne mennesker nord på, er jeg startet i skole igen - eller det vil sige, jeg nu har gået der i 3 uger ca.
Men er simpelthen startet på
HG i Nykøbing :-). Super hyggeligt sted, - hvis man ser bort fra at jeg skal op klokken 5, for at komme til tiden. Men ja, sådan er det jo, når man bor så langt ude på landet :-).


Weekenden
Tilbragte jeg hjemme hos min ven, da jeg ikke har set ham siden, min venindes fødselsdag i april.
nøøj, hvor var det hyggeligt. Fredag drak vi lidt sammen med to andre drenge - hvor jeg dog endte med at brække mig. Lørdag var vi lidt sammen med nogen venner og senere på aften skulle vi så til fest igen - men vi skred meget hurtigt. Den var ikke helt så sjov som vi havde håbet. Og søndag tog vi ud og fiske, eller det vil sige at min ven og en anden, fiskede, mens jeg kiggede på. Så tog vi ud og spiste pizza, og så var klokken lidt mange så jeg blev nødt til at tage tilbage til Lolland.


Næste weekendEr planen at vi (forhåbenlig) tager til Sjælland om fredagen, hvor alle tøserne på billederne for oven tager i tivoli til Nik&Jay koncert og rå hygger - hvor jeg lørdag skal til brunch med mine forældre og min bror - og måske min faster (som begge har fødselsdag). Det skal nok blive hyggeligt :-D.
C'YA Bitches

onsdag den 18. maj 2011

Kærlighed og tilgivelse?

Hvornår kan man kalde det for kærlighed? Hvornår er det ikke tilgiveligt?
Det er der så mange forskellige meninger om, og det er klart. Vi er jo alle forskellige, og hvis vi ikke var, ville verden være røv syg.
Kærlighed er jo en varm og rar følelse, som mange mennesker oplever, en eller flere gange igennem livet. Kærlighed er når to mennesker holder af hinanden, og har respekt for hinanden. Kærlighed har altid noget positivt med sig, om et forholdet består, eller om det splittes - Du lærer altid noget! - Selvom du for en tid rygere helt ned på bunden, så bliver du stærkere af det, Og det er jo positivt! For så du stærkere end før, og ved måske til en anden gang, hvordan du tackler den situation, du stod i for nogen år siden. Men de fleste der har oplevet kærligheden, ved at den ikke altid er lutterlagkage. Kærlighed mellem et par f.eks. er ikke noget der varer ved, hvis du ikke plejer den! Den skal plejes ligesom så meget andet. Den har brug for op og nedture, den har brug for et frisk pust engang i mellem. Men det betyder ikke, at den ikke er ægte.
Du kan opleve så mange forskellige ægte forelskelser - bare fordi man ikke er sammen mere, betyder det ikke at den kærlighed der engang var mellem de to mennesker, ikke var ægte, den kan være ligeså ægte som den mellem det par, der bliver sammen fra de er 17 til de stiller træskoende. Kærlighed er noget alle skal holde fast på. Uden kærlighed er man intet, og har man intet.
Tilgivelse.. Ja? Hvad med den? Det emne er jo bredt? igen der er jo så forskellige meninger om det.
Alle har en grænse, og den ligger måske ikke altid på det samme sted. Nogen Tilgiver Utroskab, hvor andre synes at det er utilgiveligt, og grotesk! og det er jo også helt fint! de skal da have lov at synes hvad de vil!
Jeg ved personligt, ikke hvordan jeg ville reagere hvis min kæreste var mig utro. Selvfølgelig ville jeg blive ked af det og sur! men om jeg ville tilgive personen, ved jeg simpelthen ikke. Jeg var typen engang som tilgav stort set alt. Jeg havde denne såkaldte "bedste ven" som løg over for mig, stort set hver dag. Og i lang tid, tilgav jeg ham. Men til sidst fik jeg nok - jeg følte mig sgu uretfærdig behandlet, jeg følte sgu lidt at jeg blev pisset på.
Og jeg vil da sige, at jeg er en af dem, der passer på, hvem jeg lukker ind og hvem jeg ikke lukker ind - eller det er jeg da i vært fald blevet, efter.
Men hvornår ved man, hvad man endtlig ville tilgive? Vi kan jo sagtens sidde her og sige, at man aldrig ville tilgive sin kæreste hvis han/hun var en utro  men hvad når man kommer til situationen? der er mange der ikke reagere på samme måde som man troede, og jeg er da sikker på nogen af dem der tilgav deres ægtefælle, sikkert har siddet år tilbage og sagt, de aldrig nogen sinde ville finde sig i det??
Hvad ville man endtlig tilgive?

Cya Bitches